Aalborg

Fod­bold­spil­le­ren fra Aalborg Fre­ja

Mur­sal Nuur har det godt sam­men med si­ne dan­ske ven­ner i fod­bold­klub­ben

AAL­BORG:Mur­sal Nuur står og skut­ter sig på et koldt og forårsklamt Fre­de­riks Torv. Han sæl­ger bil­li­ge te­le­fon­kort, der ræk­ker til he­le ver­den. Når den 18-åri­ge so­ma­li­er ik­ke ar­bej­der, så går han på han­dels­sko­le el­ler spil­ler fod­bold. - Det er det bed­ste, jeg ved. Jeg er hur­tig på be­ne­ne, spil­ler an­gri­ber og la­ve­de tre mål for­le­den i en træ­nings­kamp. Jeg har det bare godt sam­men med mi­ne dan­ske kam­me­ra­ter i Aal­borg Fre­ja. Vi har kendt hin­an­den, si­den vi var seks-syv år gam­le. Vi ta­ler godt sam­men og hyg­ger os ef­ter træ­ning og kam­pe, for­tæl­ler Mur­sal, der be­stemt ik­ke er AAB-fan. - Det er nok ik­ke så godt at si­ge det højt her, men jeg hol­der alt­så med FC Kø­ben­havn. De spil­ler bed­re fod­bold, nær­mest hvis­ker Mur­sal og ly­ser op i et smil. Mur­sal kom til Dan­mark for man­ge år si­den. Bare to år var han, da fa­mi­li­en for­lod krigs­zo­nen Mo­ga­di­shu – So­ma­li­as ho­ved­stad. I dag bor han i an­der­le­des fred­fyld­te om­gi­vel­ser nær kir­ken ude på Kastetvej. - Jeg er selv­føl­ge­lig først og frem­mest mus­lim, men jeg fø­ler mig både som so­ma­li­er og dan­sker. Det kan være lidt van­ske­ligt in­di­mel­lem, er­ken­der han og for­sø­ger at ud­dy­be: - Jeg har dan­ske og so­ma­li­ske ven­ner, men jeg hver­ken 100 pro­cent dansk el­ler so­ma­li­er. Det er det, der kan være ret så svært. Jeg fø­ler mig så­dan halv-halv, si­ger Mur­sal, der med mel­lem­rum går til fre­dags­bøn­nen i mos­ke­en. - Re­li­gio­nen spil­ler en stor rol­le i mit liv. Det er ik­ke som med mi­ne krist­ne kam­me­ra­ter, hvor det ik­ke be­ty­der no­get. Jeg fas­ter i ra­ma­dan og over­hol­der de fle­ste af le­ve­reg­ler­ne i min kul­tur. Jeg ta­ger mig tid til at tæn­ke på min Gud. Når jeg be­der, så for­nem­mer jeg, at han står li­ge ved si­den af mig, selvom jeg ik­ke kan se ham. Jeg over­hol­der dog ik­ke alle be­de­ti­der­ne, for jeg skal jo og­så pas­se min sko­le, mi­ne lek­ti­er og min fod­bold­træ­ning. Det er ik­ke ok at sprin­ge over, men jeg gør det nu al­li­ge­vel, er­ken­der Mur­sal og ser kun let­te­re brød­be­tyn­get ud. Og at re­li­gio­nen spil­ler en vig­tig rol­le, un­der­stre­ger den un­ge so­ma­li­er, da ta­len uund­gå­eligt fal­der på pro­fet-teg­nin­ger­ne, der sat­te Mel­lem­øs­ten og an­dre mus­limsk do­mi­ne­re­de lan­de i brand. - Jeg sy­nes det er no­get møg at kom­me med så­dan nog­le teg­nin­ger, når det så­rer så man­ge men­ne­sker, si­ger Mur­sal på ægte nord­jysk. - Men jeg hav­de nu hel­ler ik­ke reg­net med, at det vil­le give så­dan en om­gang bal­lade. Det er helt i or­den, at man har yt­rings­fri­hed, men man skal re­spek­te­re an­dre men­ne­skers re­li­gion. Det nyt­ter ik­ke no­get, at man bare pro­vo­ke­rer hin­an­den på den måde. Det kom­mer der in­tet godt ud af, for­ud­ser Mur­sal, der drøm­mer om en sik­ker og ro­lig frem­tid uden kri­ge her i Dan­mark. Vil i militæret Når han er fær­dig med han­dels­sko­len vil han ger­ne i mi­li­tæ­ret. Men hvad han skal der­ef­ter, an­er han ik­ke. Han tæn­ker hver­ken på at bli­ve pi­lot el­ler brand­mand. - Mås­ke po­li­ti­mand. Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at ar­bej­de med un­ge fra So­ma­lia, der har pro­ble­mer med at op­fø­re sig or­dent­ligt. Men man bli­ver nok ik­ke rig af at være po­li­ti­mand – og jeg vil ger­ne være rig en dag, ved­går Mur­sal, der i så fald vil bru­ge nog­le af pen­ge­ne til at rej­se hjem til sit fæd­re­land og be­sø­ge bed­ste­for­æl­dre­ne – som han ta­ler i te­le­fon med, men ik­ke har set i seks­ten år. - Jeg har 12 søs­ken­de. Nog­le le­ver her i lan­det – an­dre i So­ma­lia og Eng­land. Min far dø­de sid­ste år, så det kan være svært at få fa­mi­li­en til at hæn­ge sam­men, si­ger Mur­sal og kig­ger lidt ind i frem­ti­den. - Om ti år le­ver jeg sik­kert i Kø­ben­havn. Jeg kan bed­re se nog­le mu­lig­he­der for mig der, si­ger Mur­sal, der ik­ke ved, om han en dag gif­ter sig med en dansk el­ler so­ma­lisk kvin­de. - Jeg tæn­ker ik­ke over, om hun skal være dan­sker el­ler so­ma­li­er. Jeg tæn­ker bare på, hvor­dan hun er – ik­ke over hvor hun kom­mer fra. Med le­ve­reg­len hæn­gen­de i luf­ten, ven­der den un­ge mand at­ter kon­cen­tra­tio­nen mod te­le­fon­kor­te­ne.