Fod på bålsted af gammel vasketromle

Indmaden fra den gamle vaskemaskine er velegnet til havebrug. Arkivfoto

Indmaden fra den gamle vaskemaskine er velegnet til havebrug. Arkivfoto

?Hej Keld Bjerre! En kommentar til historien om at bruge tromlen fra en vaskemaskine som havekomfur. Du skriver man skal passe på varmen, når den stilles direkte på græsset/jorden, men hvis man har en ekstra fod til en markedsparasol, er den perfekt som stativ. Tak for en lærerig brevkasse. Venlig hilsen Krista !Hej Krista - og tak skal du have for din hjælp til at lave en god brevkasse! Min første tanke var godt nok: Hva’ dælen tænker konen på? Foden til en parasol har jo bare et hul i midten - eller måske en stump rør, som stritter 10-20 cm op - hvordan skal man gøre tromlen fast i den? Men så faldt 10-øren - tromlen fra enhver vaskemaskine har jo en stump aksel på bagsiden. Den har jeg så bare tænkt, at man skulle save af, for at få en flad bund - men man kan jo altså også lade den være og bruge den som en slags søjle. Altså stikke den ned i hullet i en parasolfod - hvor indviklet kan det vel være? Nu spørger en og anden sikkert, hvordan man lige gør - altså får tromlen ud af vaskemaskinen og gjort den klar til brug. Du skal først skille kabinettet ad - det er bare noget med nogle skruer, så er den hjemme. Lågen er også væk, for den sidder jo fast i kabinettets forside, så nu står karret mere eller mindre frit i luften strittende - det er hængt op i et eller andet system af fjedre og måske endda et par støddæmpere, og indeni sidder tromlen på sin aksel, som stikker ud igennem bagsiden, igennem lejerne, som sidder i en svær jernramme, og for enden af akslen sidder et rem-hjul af aluminium. Først skruer du hjulet af - det kan sidde fast på flere måder, men én ting har de alle til fælles: Hvis du ikke kan se dig ud af problemet, så svar igen med simpel vold - stik det én på torsken med en stor hammer, for så revner hjulet, og så er den potte ude. Det straks værre med lejerne - her er som minimum brug for en mere raffineret magtanvendelse, idet rammen, som bærer lejerne og dermed tromlen, er så solid, at du alligevel ender med at blive den lille, hvis du bare moser på uden at bruge hjernen. Eksempelvis kunne man jo starte med at spørge sig selv, hvad der i grunden hindrer akslen i at skvatte forlæns ud af lejerne? Aha - prøv at fjerne låsebolten - hovså, nu glider tromlen jo ud af karret ... Nej, tromlen er jo større en åbningen - hvordan pokker har de så fået den derind? Se, det er lige et af de snedige spørgsmål, man gør klogt i at stille, når man skal splitte noget ad: Hvordan har de samlet det? Svaret er som oftest en god strømpil for, hvordan man skiller dimsen ad - man skal bare samle det baglæns! Personligt ville jeg nok ikke gide at fundere ret længe over problemet - med vinkelsliber og skæreskive eller en stiksav med en klinge til metal kan karret skæres op så let og hurtigt, som man åbner en dåse. Og - undskyld jeg siger det - men i denne overfornuftige tid styret af kvindelige idealer er vi altså nogle stykker, som indimellem har brug for at fyre den af som gladiatorer: Gi’ da for fa’en den elendige vaskemaskine én på frakken med en helvedes stor hammer! Kan du mærke roen risle igennem kroppen som en befrielse? - og bagefter er vi åh-så søde og omgængelige ... Kjeld Bjerre