Fodbold, Fedt-mule og fed fest

Strandby klar til sportsuge

STRANDBY:Fedtmule er på ferie. Derfor er et i hvert fald sikker, når sportsugen i Strandby er færdig lørdag over midnat: Strandby har fået en ny Fedtmulemester i den klassiske kort-turnering, der er en fast integreret del af sportsugen. Afløseren for den ferierende mester Tonny Bach bliver fundet fredag aften efter, at der er spillet indledende runder gennem hele ugen. Strandbys Sportsuge - som altid arrangeret af Strandby IF - begynder i aften med fodbold, der er i højsædet i den kommende uge. Serie 3 fra FUIK, Team Midtfjord og serie 4 fra Aars skal mødes, alle mod alle, og afgør tingene imellem sig mandag aften, mens serie 5 holdene fra Vester Hornum, Haubro, VØ 91 og Strandby må bruge to aftener til at afgøre, hvem der vinder deres pulje. Vinderne af mandagens kampe mødes igen til finalekamp torsdag. I løbet af ugen skal både juniorer, old boys og damer i gang med tilsvarende turneringer, mens alle der har lyst kan melde sig til den store straffesparksturnering torsdag aften. Der går ikke sport i det hele. Onsdag er grillaften, hvor Strandby-borgerne får lejlighed til at hygge sig med grillmad og hyggemusik, der i år leveres af Nils Sloth. Inden maden skal fortæres, bliver der holdt en Herredyst, hvor fem personer hver har samlet et hold på fem, der skal konkurrere i fem forskellige nåedesløse discipliner, og hvor de i et teamwork, skal løse deres opgaver bedst muligt, inden for lidt stærk mand, hurtighed og ikke mindst til grin for publikum. Lørdag aften slutter ugen med en teltfest, hvor grillen atter er tændt til udelt for del for, den svinekam, der skal serveres inden dansen til duoen Steffen og Anders.