Fodbold-ungdom i dyst om NM

Jetsmarkhallen lægger gulv til stort indestævne søndag

PANDRUP:Omkring 150 unge fodboldspillere og deres ledere fra hele Nordjylland samles i morgen i Jetsmarkhallen til Nordjyske Mesterskaber i indefodbold. Vinderne går videre til Jyske Mesterskaber. JBU turneringen er for U12 drenge, U14 drenge og U14 piger og værtsklubben, JIF, har ifølge foreningens formand, Finn Larsen, hold med over hele linjen. - Det begynder allerede fra morgenstunden og varer til hen på aftenen, men der skal også spilles mange kampe. Jetsmarkhallen bliver brugt til stævnet hvert år, siger Finn Larsen. De øvrige hold kommer fra Aalborg Chang, Løgstør, Nibe, Hirtshals og Vrå-Børglum/Poulstrup Serritslev Idrætsforening. -mill