Fodbold-VM 2006, Tyskland

Afviklet i perioden 9. juni til 9. juli 2006. 12 tyske byer var blevet udvalgt som værtsbyer for slutrunden. Åbningskampen i München blev den mest målrige i VM-historien, da Tyskland slog Costa Rica med 4-2. Mesterskabet var 18. VM-slutrunde gennem tiden, og verdensmesterskabet blev vundet af Italien, der besejrede Frankrig med 5-3 i finalen. På forhånd var Brasilien udråbt som favorit. Danmark var ikke med, men det var 32 andre nationer fra hele verden. Slutrunden bød på VM-debut til syv lande: Angola, Elfenbenskysten, Ghana, Serbien & Montenegro, Togo, Trinidad & Tobago og Ukraine. Ottendedelsfinalen mellem Portugal og Holland endte i noget af en skandale, da begge holdene sluttede med ni mand efter 16 gule og 4 røde kort. Kampen endte 1-0 til Portugal.