Fodboldbørn håber på sol

Naturvidenskab 24. juni 2003 08:00

Regnvandstrålerne var næsten så tykke som fodboldben, da Trekroner Idrætsforening og DGI i går tog hul på årets fodboldskole i Trekroner. Det var sin sag at holde humøret oppe i regnvejret, men om ikke andet kan de 81 børn se frem til onsdag eftermiddag, hvor turen går til vandlandet på Øland. Deltagerne på fodboldskolen er mellem fire og 14 år, og syv voksne sørger for, at alt går efter planen - så vidt vejret altså tillader det. Fodboldskolen varer hele ugen, og der skal nok blive spillet og fintet en masse. Disse sommerdage med leg og øvelser er blevet utrolig populære i Trekroner. For omkring fem år siden var der blot 30 tilmeldte.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...