Fodbolddag på Farsø Stadion

BOLDLEG:På søndag inviterer Farsø-Ullits IK til fodbolddag på Farsø Stadion. Det sker i samarbejde med DBU og Arla, som arrangerer noget lignende i næsten 250 klubber landet over. Arrangementet henvender sig til piger og drenge fra børnehaveklassen og til og med 5. klasse. De behøver ikke at kunne spille fodbold i forvejen, og de behøver ikke engang at tilmelde sig på forhånd. Man kan bare dukke op, når aktiviteterne går i gang klokken 10. Dagen vil naturligvis byde på boldspil, men også leg og sjove øvelser.