Aså

Fodbolden sejrer

Asaa Boldklub har taget kampen op mod faldende børnetal

Asaa Boldklubs U8 drenge i deres nye spillersæt, som er sponsoreret af beslagsmed Jesper Smed. (Jesper er papfar til en af drengene på holdet). Privatfoto

Asaa Boldklubs U8 drenge i deres nye spillersæt, som er sponsoreret af beslagsmed Jesper Smed. (Jesper er papfar til en af drengene på holdet). Privatfoto

ASAA:Asaa er udfordret af et faldende børnetal generelt. Det betyder også, at der kan være visse udforinger, når man skal etablerer et fodboldhold.

- Men vi har valgt at tage udfordringen op med vores U8-drenge og er fast besluttet på at holde holdet kørende indtil de skal spille 11 mands. På det tidspunkt kan det tænkes, at der skal noget andet til, i og med, at de også skal skifte skole til den tid, fortæller Thomas Iversen fra Asaa Boldklub.

- Vi startede med det nuværende U8 drengehold for to år siden og vi er for tiden nået op på 11 spillere og der er desuden tilknyttet fire trænere til holdet.

- Vi føler selv, at vi har fat i noget af det rigtige og drengene virker rigtig glade for at gå til fodbold og møder op hver gang.

- Nogle af de ting vi lægger vægt på er bl.a.:

- At vi altid har et velforberedt og udfordrende træningsprogram.

- At vi altid er mange trænere på, og at den hovedansvarlige træner altid er tilstede.

- At vi fokuserer rigtig meget på vores sociale miljø, hvordan vi behandler hinanden og hvordan vi agerer, når vi er ude til f.eks. kamp.

- At vi sørger for, at rammerne altid er i orden omkring drengene til kamp og træning.

- Derudover har vi som noget nyt oprettet to facebook sider, en intern og en officiel. Her kan familie og drengene selv følge med i holdet, og informationerne er let tilgængelige for børn og forældre, fortæller Thomas Iversen.

- Vi afholder også vores egen fodboldskole i slutning af sommerferien, og det var i år en stor succes og den betød også, at vi fik tilgang til den nye sæson.

- Vi har i efteråret haft et fem-mands hold, der gik ubesejret igennem efterårssæsonen.

Til foråret satser vi på to fem-mands hold, så alle kan få flere kampe i benene.

- Her i vinterhalvåret spiller vi futsal, og vi træner to gange om ugen i Asaa Hallen. Det er første gang, at drengene prøver at spille futsal, da det først nu udbydes i U8, så det er et nyt og spændende spil for dem. Vi kan allerede nu se, at de udvikler sig meget ved at spille futsal og vi tror på en rigtig god futsal sæson.

- Vi er tilmeldt JBU turneringen, Home Hjørring cup og så arbejder vi på en futsal cup i Asaa Hallen i uge 8.

- Vi føler, at vi har fat i noget af det rigtige og mærker stor opbakning fra både børn og forældre.

- I forhold til forældrene er der aldrig brok, masser af interesse, opbakning til kamp, altid biler til kørsel og masser af bidrag og fede input til holdet. Senest meldte forældrene sig på stribe som sponsorere, da drengene skulle have nyt spillersæt.

- Vi fik et flot et af slagsen af Jesper Smed, der er papfar til en af drengene på holdet.

- Så på trods af udfordringer med børnetallet, så tror vi på fremtiden for fodbolden i Asaa, bemærker Thomas Iversen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.