Fodbold

Fodboldeventyr slut for HCI-drenge

Sko­le­hol­det sam­let ef­ter kredsmesterskabet. PRIVATFOTO

Sko­le­hol­det sam­let ef­ter kredsmesterskabet. PRIVATFOTO

HAVERSLEV:Efter at have vundet kredsmesterskabet skulle HCI"s fodbolddrenge forsøge at fortsætte deres succes i Ekstra Bladets fodboldturnering for skoleelever på udebane mod Skyum Idrætsefterskole. På forhånd var der lagt op til en svær kamp mod et hold, som tæller en række gode boldspillere fra Thisteds bedste juniorhold. Som frygtet endte kampen med et smerteligt nederlag på 2-1 til idrætsefterskolens fodbolddrenge. EB-eventyret er dermed slut, hvilket ærgrer spillerne meget. Til gengæld kan de nu ranke ryggen og se tilbage på en masse gode fodboldoplevelser, der også har omfattet en massiv opbakning fra tilskuerrækkerne, hvor der er brugt masser af energi på at heppe på egne spillere i de mange kampe i sensommeren og efteråret.