Fodboldherrer færdige i DONG-Cup

@Brød.8.note-firkant-fremh:NØRAGER/RØRBÆK: Som ventet måtte Nørager/Rørbæk serie 2 se sig besejret af Aars IK fra Jyllandsserien i sjette runde af JBU’s DONG-Cup, men var dog meget tæt på en overraskelse. I første halvleg kom gæsterne foran 1-0, men trods af at Nørager/Rørbæk IF i 2. halvleg fik en spiller udvist i 10 minutter, var holdet tæt på at overleve. Modstanderne scorede til 2-0 under udvisningen, alligevel fightede spillerne fra Nørager/Rørbæk videre og et kvarter før tid scorede Jesper Bjørn på oplæg fra Klaus ”Gubbi” Eriksen. Samme spiller var i slutminutterne tæt på at skabe en hjemmesejr, efter at først Aars’ målmand helt mirakuløst reddede et hårdt skud på nært hold fra hans fod, og kort før tid brændte samme spiller alene igennem.