Fodboldhold har kniven for struben

{ BÆLUM/SOLBJERG: Med et nederlag på 6-1 til Nr. Sundby efter 3-0 ved pausen er Bælum/Solbjergs serie 3 hold nu nede på en nedrykningsplads. Holdets indsats var den rene ynk, og det var nok deres dårligste kamp i denne sæson. Holdet er nu pisket til at vinde den sidste kamp ude mod Gug, og samtidigt skal Aalborg KFUM sætte point til i deres sidste kamp, idet de er et point foran Bælum/Solbjerg på 5. sidste pladsen. Målscorer for Bælum/Solbjerg blev Morten Andersen.