Økonomisk kriminalitet

Flere store fodboldklubber ransages efter mistanke om snyd

Politiet ransager fodboldklubber i syv europæiske lande efter mistanke om matchfixing

Politiet ransager fodboldklubber i syv europæiske lande efter mistanke om matchfixing. Arkivfoto: Mads Nissen, Ritzau Scanpix

Politiet ransager fodboldklubber i syv europæiske lande efter mistanke om matchfixing. Arkivfoto: Mads Nissen, Ritzau Scanpix

FODBOLD:Flere store europæiske fodboldklubber bliver onsdag ransaget af politiet, fordi der er mistanke om økonomisk svindel og matchfixing.

Det siger de belgiske myndigheder ifølge flere internationale nyhedsbureauer.

Det drejer sig om 44 ransagninger i Belgien og 13 i Frankrig, Luxemburg, Cypern, Montenegro, Serbien og Makedonien. 220 betjente står for ransagningen.

- Et stort antal personer er blevet taget med ind til et grundigt forhør, lyder det i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blandt andet skal Club Brugges træner, Ivan Leko, være blevet arresteret i forbindelse med aktionen, skriver AFP.

I Belgien slog politiet til mod nogle af landets mest kendte klubber. Blandt andet skal lokalerne tilhørende Anderlecht, Club Brugge og Standard Liege være blevet gennemsøgt, skriver belgiske medier ifølge NTB.

Anklagemyndigheden i Belgien hævder at have indsamlet materiale over det seneste år, der beviser, at agenter har foretaget mistænkelige pengeoverførsler.

Samtidig siger den, at der er er indikationer på matchfixing.

Anderlecht bekræfter på klubbens hjemmeside, at den er blevet undersøgt af politiet.

- Klubben samarbejder fuldt ud i forbindelse med undersøgelsen og har ikke yderligere kommentarer, skriver klubben.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst