Fodboldkvinder klar til start

AGGERSUND:Med Steffen Overgaard og Simon Werner som trænere indleder Aggersund IFs damefodboldafdeling lørdag 4. marts 2006-sæsonen. Det er planen, at spillerne skal træne minimum en gang om ugen, og kampene vil blive afviklet på en hverdagsaften. Kan klubben fastholde spillerne fra i fjor, vil de to trænere råde over en trup med både helt unge spillere og nogle lidt ældre med større erfaring fra grønsværen.