Tyverier

Fodboldspillere fra Nørresundby Boldklub bestjålet

NØRRESUNDBY:10 spillere fra Nørresundby Boldklubs danmarksseriehold blev torsdag aften bestjålet, mens de var til træning. Tyven listede ind i omklædningsrummet på Lerumbakken og forsvandt med blandt andet andet tøj, sko, shampo, parfume og en enkelt pengepung. - Det er træls, når sådan noget sker, og det giver selvfølgelig anledning til at overveje, om vi skal til at låse omklædningsrummene af. Men det er besværligt og irriterende, siger Rasmus Christensen, næstformand i klubben. Han håber i første omgang på, at klubbens videoovervågning kan afsløre gerningsmanden. Tyveriet skete i tidsrummet fra klokken 18 til 20, og ifølge Rasmus Christensen var der en del mennesker i klubhuset. Han tilføjer dog, at tyveri fra omklædningsrummene ikke generelt udgør noget større problem. Det bekræftes af politiet, som af og til får enkelte henvendelser om tyverier fra sportshaller og omklædningsrum, men det er sjældent, at det sker i så stor stil, som det var tilfældet torsdag aften aften i Nørresundby Boldklub. - Det er mest, når der har været stævner og fremmede hold overnatter på forskellige skoler. Så har der af og til været større en større turne på en skole, siger kriminalkommissær Ejler Larsen fra Aalborg Politi.