Fodboldspillere lod flaget gå til tops for en ny sæson

HÅNDBOLD

Årets FUIK¿er 2007, Gitte Holm Pedersen, sendte flaget til tops ved standerhejsningen i Farsø-Ullits IK forleden.

Årets FUIK¿er 2007, Gitte Holm Pedersen, sendte flaget til tops ved standerhejsningen i Farsø-Ullits IK forleden.

FARSØ:Omkring 35 spillere fra herre- og dameseniorafdelingen var mødt op, da Farsø-Ullits Idrætsklub lørdag lod flaget gå til tops over Farsø Stadion som markering på, at den nye fodboldsæson går i gang. Årets FUIK¿er 2007, Gitte Holm Pedersen, kæmpede bravt med at få flaget op i den stride blæst. Men til tops kom det, og herefter kaldte Henrik Thomassen og Rene Nielsen henholdsvis herrer og damer til en let gang træning, som foruden den stærke blæst også blev præget af regn og rusk. Derfor gjorde den varme suppe ekstra godt, da spillerne efterfølgende samledes i klublokalet under Dronning Ingrid Hallerne. De kommende to måneders træning skal bringe spillerne i form til sæsonen 2008, hvor herrerne i serie 1 skal møde følgende hold: Asaa, Birkelse, Hadsund, Hjørring Frem, Hjørring IF, Løgstør, Nibe, Skagen, Skelund, Svenstrup-Godthåb og Tårs-Ugilt. I serie 4 er FUIK i kreds med Aggersund, Fjelsø, Gedsted, Hornum, Kvik-Aalestrup, Løgstør, Sønderup-Suldrup, Ulbjerg, Vegger, Vester Hornum og Vindblæs. Damerne, som er nyoprykket i serie 1, skal møde Fårvang, Haverslev, Randers Freja, Stenvad-Grenå og TST-Sabro.