Fodboldtrænere fik input til sæsonen

Trænere fra hele Nordjylland forberedte sig til sæsonen med hjælp fra bl.a. Ebbe Sand og Peter Kjær

Peter Kjær vis­te mål­mands­træ­ning i prak­sis.
Foto: Kurt Be­ring

Peter Kjær vis­te mål­mands­træ­ning i prak­sis. Foto: Kurt Be­ring

Trippe trippe over små kegler, gribe bolden, steppe sidelæns, hele tiden holde fokus. De to målmænd Matthias Jensen og Andreas Larsen havde temmelig travlt, da de i weekenden skulle bruges til en omgang målmandstræning med Peter Kjær. Oveni købet stod der 194 fodboldtrænere i en kæmpe kødrand rundt omkring og så på, for det var netop formålet med det hele: At give fodboldtrænerne noget inspiration. Det foregik på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev, som sammen med Jydsk Boldspil Unions nordjyske afdeling hvert år lavet et fodboldseminar for fodboldtrænere forud for sæsonen, og det trækker mange folk til. Blandt andet fordi trænerne på seminaret ikke er hvem som helst. Ud over Peter Kjær kom i år også Ebbe Sand og Thomas Thomasberg. - Det er skønt at få lidt inspiration, der er altid nogle nye øvelser og noget ny tænkning at hente, fortalte Alex Hestholm. Han træner til daglig et U16 hold i FC Hjørring, og han kan som de andre deltagere godt lide at udvikle sine trænerevner i stedet for bare at lave de samme ting sæson efter sæson. - Der er fokus på nogle andre ting her, og det kan vi lære noget af, siger han. Hold fokus! Imens var Peter Kjær temmelig aktiv under målmandstræningen, som på grund af sne var flyttet indenfor. Hans opgave var at gennemgå et træningspas for målmænd i teori og praksis, og praksisen foregik med head set og konstante forklaringer fra den rutinerede målmand. - Det gælder om at holde fokus på den ting, man træner. En ting ad gangen. Jeg kunne godt rette på andre ting også, men nu er det de hurtige fødder, vi fokuserer på, pustede Peter Kjær, mens de unge målmænd kvik-steppede over otte kegler for så at få skudt en bold lige i favnen. En anden af Kjærs pointer var, at man ikke skal gå og slaske, mens træneren f.eks. samler kegler ind. - Det gælder om hele tiden at holde sig i gang!, lød kommandoen. Og så var der fokus på at målmanden placerer sig korrekt i målet og bruger stregerne til det. - Prøv at stille en mand der, hvor du tror, du står bedst. Og gå så ud og se det udefra, lød et fif fra den erfarne målmand. Senere på dagen fortalte Ebbe Sand under overskriftens ¿Ebbes Sandheder¿ om at sætte sig et mål og nå det. En spændende mand at høre på, synes de fleste fodboldentusiaster uden tvivl. Der faldt også et par anekdoter af om landsholdsspillerens oplevelser med professionel fodbold i udlandet. Fodboldseminaret fandt sted for 22. gang, og det har været et tilløbsstykke i årevis - de seneste ti år har der været omkring 200 deltagere. - Vi tilbyder et godt inspirationsprogram med kompetente mennesker, fortæller Egon Hansen, der er formand for uddannelsesudvalget i JBU¿s kreds i Nordjylland. Deltagerne kommer mest fra Nordjylland, men der er også deltagere fra enkelte andre steder i landet. Cirka 65 af deltagerne overnattede på højskolen, og det gav dem ekstra god mulighed for at lære noget mere på et mere socialt plan. - Deltagerne får mulighed for at møde andre trænere fra andre klubber og snakke fodbold med dem, og det giver også nogle input, siger Egon Hansen. Lørdag aften gik der også fodbold i den - trænerne spillede indefodbold og så spansk premier league fodbold på tv.