Foden driller mere end ventet

Aalborg Håndbold må også undvære Håvard Tvedten i mandagens hjemmekamp mod Aarhus

Håvard Tvedten bidrog til sejren over Mors-Thy 27. oktober, men har siden kun skudt straffekast for Aalborg Håndbold. Foto: Lars Pauli

Håvard Tvedten bidrog til sejren over Mors-Thy 27. oktober, men har siden kun skudt straffekast for Aalborg Håndbold. Foto: Lars Pauli

AALBORG:Hvad der lignede en harmløs forstuvning, har udviklet sig til en længere ufrivillig pause for Håvard Tvedten.

Aalborg Håndbolds venstrefløj trådte forkert på foden i en landskamp for tre uger siden og har efterfølgende kun været benyttet som straffekastskytte.

Heller ikke straffekast

I Aalborg-lejren er det nu besluttet, at han ikke kommer på banen i mandagens ligakamp hjemme mod Aarhus, end ikke for at skyde straffekast.

- Vi har taget Håvard Tvedten ud af spiltræningen for at give foden fuldstændig ro og vil ikke risikere, at skaden provokeres ved et straffekast, siger cheftræner Nikolaj Jacobsen, der vil tygge på, hvem der skal overtage rollen som førstemand fra syvmeterstregen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.