Trafikulykker

Fodgænger ramt af bakkende bilist

HJØRRING:En kvindelig fodgænger blev lettere kvæstet, da hun i går etermiddag blev kørt ned i Bispensgade i Hjørring ud for nr. 31. En 28-årig mandlig bilist var kommet til at køre lidt for langt, og da han ville bakke, overså han kvinden, der var på vej over gaden. Kvinden, der klagede over smerter i ryggen efter uheldet, blev bragt til Hjørring Sygehus til nærmere undersøgelse.