Fodslaw på eftermiddagstur

TRANUM:Fodslaw Jammerbugten tager nu hul på vintersæsonen. Det betyder, at aftenturene hver tirsdag afløses af eftermiddagsture med startsted forskellige steder i Jammerbugtområdet. På lørdag er der start ved Udsigten på Tranum Strandvej. - Vi vil gerne have folk ud og motionere samt opleve naturen og deltage i det sociale samvær, fortæller Fin Grundsøe, formand for Fodslaw Jammerbugten. Turene er på mellem syv og ni kilometer og varer omkring halvanden time, og alle interesserede kan gratis deltage. Lørdag 23. oktober er der en tur i Oxholm Skov med start fra Øland Skole, og 30. oktober er der en tur i Fosdal Plantage med start ved Lerup Kirke. Lørdag 20. november udgår turen igen fra Udsigten, men denne gang gennem Tranum Aktieplantage. 27. november er der en tur ved Ejstrup Strandvej. Endelig er der den traditionsrige julemotioni Oxholm Skov 2. juledag.