Frederikshavn

Fodslaw`s Julemotionstur

Frostvejr behøver ikke at afholde folk fra at vandre men med minus 3 på termometret var der lagt op til mandefald til FODSLAW "s årlige Julemotionstur.

Formanden for FODSLAW Frederikshavn Gunnar Jørgensen havde nissehuen på og med smil på læberne blev vandringen sat i gange. Tidligere år har deltagerantallet talt 15o men i år var antallet mere end halveret. I år blev det dog en "alternativ" vandring- grundet det glatte føre. De planlagte ruter på henholdsvis 5 og 10 km. var ikke blevet afmærket med de sædvanlige FODSLAW pile og bånd - alligevel var humøret højt - man skulle selv i mindre eller større grupper finde egnede ruter. Mange eller få kilometer - kort eller lang tid. Men udgangspunktet var Bangsbo. Jo - en god sund travetur - det hjælper på vægten efter de dejlige juledage - og for nogen var det jo også rigtig hyggeligt at der blev undervejs -nogen ønskede at stoppe op for at kigge på ænder og rådyr.Og så var der andre der har mere fart på. Dog - ingen bliver hægtet af - man holder øje med hinanden. Det er jo fællesskab. Der er folk i foreningen der har været med i rigtig mange år - Birthe Pedersen er en af dem. I mere end 20 år har hun deltaget med stor fornøjelse.- Inger Larsen har nydt FODSLAW`s arrangementer i over 10 år - hun har bl.a. en 14 dages fantastisk tur til Lapland i glad erindring. Gundhild Buchholtz er ny i foreningen - knap 1 år - men er rigtig tilfreds hermed. Inger Larsen fortæller, at det er så godt at alle har medbestemmelse. Det er ikke kun bestyrelsen der planlægger ruterne . Har du et godt initiativ - kender en sti eller andet lokalt sted - få får du gerne lov til at guide vandrefolket - for mange er vel nysgerrige og har lyst til nyt. Og man deltager kun i det omfang man har interesse i og tid til. Normalt en tur et par timer en til to gange om ugen året rundt. I forår og sommer hver torsdag klokken 19 og resten af året lørdag eftermiddag. Og er man ikke så godt gående - er der kortere ture hver tirsdag formiddag.