Motionsidræt

Fodslaws motionister snørrer skoene

For de fleste er der ingen ben i, at gå, og det er tilladt, at tage hunden med. arkivfoto: grete dahl

For de fleste er der ingen ben i, at gå, og det er tilladt, at tage hunden med. arkivfoto: grete dahl

NIBE:Lige efter nytår genoptager Nibe Fodslaw en del af aktiviteterne. Torsdag 4. januar står den særlige disciplin for seniormotionister - slowgang - på programmet med start ved Kino Nibe på det faste tidspunkt 13.30. Turene i Nibes gader og allernærmeste omegn varer en times tid, og byder altid på en afsluttende tår kaffe. Enkelte gange bliver torsdagsmotionisterne dog kørt i samlet flok til slowgang i skov eller ved strand. Motionsturene på typisk syv kilometer starter lørdag 6. januar 13.30 fra Parkeringspladsen Rebild Hus, hvor dagens turleder, Preben, guider de forventede op mod 40 deltagere gennem naturen. Lørdagenes tilbud om moton omfatter samkørsel til destinationerne 13.05 fra Nibe Sundhedscenter. - Der bliver snakket livligt ude på ruterne, og nydt hjemmebag, sodavand og kaffe i rigelige mængder, når vi når målet, konstaterer Nibe Fodslaws Claus Bertelsen. Foreningen er del af en landsdækkende sammenslutning med 54 lokalafdelinger. Nibe Fodslaw omfatter i øjeblikket 88 husstande, og trods navnet, vandrer en del med fra tilstødende lokaliteter som Sønderholm, Sørup og Støvring. I begyndelsen af april springer foreningen ud med stavgang på tirsdage fra Hestepladsen i Skalskoven, og 29. april lyder startskuddet til Nibe Vandring 2007 med ruter på otte, 13, 20 og 26 kilometer. Dette års udgave omfattede 168 deltagere. Flere aktiviteter følger.