Fødevareminister til Kirketerp

} POLITIK: Ovenpå valgkampen kommer Hans Christian Schmidt til Hjeds Kultur- og Forsamlingshus for at fortælle om den aktuelle politik og regeringsgrundlaget. Arrangementet holdes på torsdag i forlængelse af Venstre i Veggerby og Øster Hornums generalforsamlinger. } FODBOLDSKOLE: Støvring IF er med, når DBU til sommer at afvikler de populære fodboldskoler, der henvender sig til drenge og piger fra årgangene 1990 - 1997. - Vi har i år fået tildelt den første uge i skolernes sommerferie, så vi venter stor tilstrømning, da der typisk vil være mange forældre, som først har ferie noget senere," fortæller fodboldafdelingens formand, Anders Norup. Han oplyser, at leder af Støvring-fodboldskolen bliver klubhusinspektør, Kaj Erik Larsen. - I uge 31 lægger fodboldafdelingen græs til sidste år nyskabelse og helt store succes "Fodboldcamp". Vi havde ikke fodboldcamp sidste år, men da DBU ønskede at udvide tilbuddet, så slog vi til. Sidste år blev de udsolgt på 14 dage, så når billetsalget starter 15. marts er det med at være hurtig, fortæller Anders Norup, der selv er leder af campen. Fodboldcamp er for drenge og piger i årgange 1988 - 1991, og består af internatkursus over fire dage, tilrettelagt med flere træningspas om dagen, indeholdene taktisk træning med hovedvægt opspil og pasningsspil samt forsvarsspil. Udover den praktiske træning er teorimoduler blandt andet med besøg af en professionel fodboldspiller. De 48 spillere vil over de fire dage prøve at leve nøjagtigt som professionelle fodboldspillere. I uge 31 afvikles den sidste fodboldskole også. Det er DGI's fodboldskole over fire dage for de mindste spillere. Her er Ruth Andersen leder.