Planteavl

Fødevarepriserne kommer ikke ned igen

En verden i vækst trækker stadigt stærkere på jordens ressourcer - det mærkes hos købmanden

NORDJYLLAND:Indtil videre og set under ét går det nok. En tiltagende overvægtig befolkning har noget at tære på. Men det er blevet dyrere at spise sig mæt i Danmark. Hastigt dyrere, faktisk. På et år er prisen på fødevarer steget næsten syv procent, og stigningen er kommet over nogle få hektiske efterårsmåneder. Seneste opgørelse fra Danmarks Statistik, forbrugerprisindekset december 2007, viser forløbet i en dramatisk kurve, men den viser ikke det hele. - Udviklingen har været forskellig for de enkelte produkter. Mælk og brød er steget endnu mere, mens kød faktisk er faldet 10 pct. i pris, forklarer cheføkonom i Landbrugsraadet, Leif Nielsen. Hvad forbrugerne nok fornemmer i butikken, mærker landmændene, slagterierne og mejerierne også i den grad. Der er kommet gode tider i kostalden efter års middelmådig økonomi. Til gengæld koster det hver dag penge at producere grise. Verden mangler mælk, og verden mangler korn, men har til gengæld for meget kød, og så træder markedsmekanismerne i funktion. Vi må vænne os til det - Vi kommer til at vænne os til de højere priser, fastslår Leif Nielsen. - Kornprisen vil falde lidt igen, men ikke til det tidligere niveau, fordi der grundlæggende er større efterspørgsel. Under ét vil vi se varige højere fødevarepriser, men ikke voldsomme. I dag bruger den danske forbruger 10,3 pct. af sin disponible indkomst på fødevarekøb (forbrugerkronen). Det stiger nok til 11 pct. Men for bare ti år siden gik 12-13 pct. af indkomsten til fødevarekøb, påpeger Leif Nielsen. Han er ikke i tvivl om, at detailhandelen har benyttet chancen til at øge avancen. - Når et rundstykke er steget fra fire til fem kroner, er der ikke belæg for det i kornprisen. Så stor er indholdet af korn simpelthen ikke, konstaterer han. Mange forklaringer Det seneste års udvikling i fødevarepriserne beror på flere faktorer, forklarer Leif Nielsen. Helt afgørende er det, at lagrene af korn er i bund. Verden har kun korn til 57 dages forbrug. Så små lagre har vi ikke haft siden 70¿erne, og den markedsmæssige virkning heraf forplanter sig gennem hele kæden. Der er fire væsentlige forklaringer på kornmanglen: [ Flere års misvækst i Australien. For første gang er verdensdelen nettoimportør af korn. [ Øget forbrug i Asien. Den økonomiske vækst i blandt andet Kina betyder, at folk spiser mere og bedre. Fremfor alt spiser man mere kød. Det samme måltid, baseret på kød, kræver tre gange så meget korn, som når man spiser brød (eller ris). Prisen for Østens buldrende økonomi et stadigt stærkere træk på jordens ressourcer - også landbrugsjorden. [ Øget efterspørgsel til biobrændstoffer, særligt i USA. Bønderne har dog forregnet sig. Mange planlagte anlæg er endnu ikke bygget, men majsen er sået. Det har man bare ikke glæde af i Europa, for det er GMO-majs, der ikke må indføres i EU; [ Tørke i det sydlige Europa flere år i træk. Potentiale i Brasilien De høje mælkepriser hænger også sammen med øget forbrug samt med tørken i Australien. En masse kvæg er aflivet, og det vil vare flere år før mælkeproduktionen kan komme op på det gamle niveau og bringe balance mellem udbud og efterspørgsel. - Vinderen i dette spil er Brasilien. Store arealer, der i dag bruges til afgræsning, kan tages ind til agerbrug. Det dyrkede areal kan faktisk øges med to tredjedele uden at ødelægge regnskoven, fortæller Leif Nielsen. Det seneste halvårs omvæltninger er helt nye for verdensmarkedet, fordi lagrene er væk. - De har virket som en gummimembran, der har udlignet de store op- og nedture på markedet, og for første gang i mange år kan man tale om et reelt verdensmarked for korn. - Priserne vil holde sig oppe, og formentlig stige, men afdæmpet. Prisen på kød vil helt givet stige i løbet af 2008. Den skal stige, og det sker, når det nødvendige antal svineproducenter har givet op. De har det meget svært i øjeblikket, ramt af de høje kornpriser og overproduktion af kød. Prisen på oksekød vil blive påvirket af de alternative anvendelsesmuligheder for jorden i Latinamerika, og prisen på fjerkrækød vil også stige. Det sker faktisk allerede, spår Leif Nielsen.