Fødevarerne er helt i top
Levnedsmiddelkontrollen havde ingen kommentarer

De veterinære forhold er i orden på Hjallerup Marked. Foto: Martin Damgård
HJALLERUP:Levnedsmiddelkontrollen har kun ros til overs for Hjallerup Marked.Der blev både torsdag aften og fredag foretaget kontrol i et samarbejde mellem Rigspolitiet og levnedsmiddelkontrollen. - Forholdene i Hjallerup er bedre end de mange andre markeder, der har været ført kontrol på, fortæller politikommissær Kaj Verner Jensen fra Nordjyllands Politi. De rosende ord er han blevet bedt om at give videre til markedsudvalget i Hjallerup. Kaj Verner Jensen siger, at de gode forhold blandt andet hænger sammen med, at Hjallerup Marked på forhånd har skrevet ud til alle kræmmere med flere omkring disse forhold, som markedet mener, skal være i orden.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.