Fødevarevarepris til Vilsund Blue

Ferske Vilsund Premium Limfjords Blåmuslinger udløser prisen

Helle Møller Larsen
- Det betyder rigtig meget at få en sådan pris. Det er en anerkendelse og blåstempling af virksomheden, siger direktør Søren Mattesen, Vilsund Blue. Arkivfoto
Morsø 4. september 2015 14:08

NYKØBING: Blåmuslinger er årsagen til, at Vilsund Blue får Smagsprisen 2015, som Dagbladet Børsen hvert år uddeler. Vilsund Blue med hovedsæde i Nykøbing på Mors får prisen for sine ferske Vilsund Premium Limfjords Blåmuslinger. Prisen blev uddelt af avisens gastronomiredaktør Ole Truelsø.

Prisen vækker glæde hos Søren Mattesen, direktør i Vilsund Blue.

- Det betyder rigtig meget at få en sådan pris. Det er en anerkendelse og blåstempling af virksomheden, siger direktøren.

Han tilføjer, at Vilsund Blue naturligvis vil bruge prisen i deres markedsføring på det danske marked.

Børsen har selv stået for vareindkøbene til blindsmagningen. Her bestod dommerpanelet blandt andet af miljø - og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V), direktør i landbrug og fødevarer Karen Hækkerup og Jens Visholm, fooddirektør i Coop.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...