Hirtshals

Fødsel i fuld fart

} Der var fuld fart over feltet, da Heidi Kristiansen og Klaus Kristensens datter lørdag morgen så dagens lys for første gang. Klokken 7.06 blev hun født i en ambulance, der kørte på motorvejen mellem Åbyen og Bjergby med kurs mod sygehuset i Hjørring. Hendes mor og far, der bor sammen med storebror Mathias i Hirtshals, havde håbet på, at de nåede ind på sygehuset før fødslen, men pigen på tre kilo og 49 cm ville hurtigt ud, og det kom hun så i ambulancen, hvor hendes far og tre Falck-reddere var med som hjælpere. Lørdag morgen fik Heidi Kristiansen pludselig presseveer. Familien ringede efter en ambulance, og fordi der var tre reddere med i ambulancen, da den nåede frem til Hirtshals, kunne de fortsætte kørslen, selvom den lille pige blev født på vej til sygehuset. De tre reddere besøgte familien på barselsafdelingen i går og havde blomster og gaver med, og Heidi og Klaus er redderne meget taknemmelige. - Men I skal nok ikke regne med, at vi opkalder hende efter nogen af jer, sagde Heidi Kristiansen med et smil til Falck-redderne Per, Palle og Casper...