Fødsel stopper AaB-keeper

Reserven Carsten Christensen vogter målet i Esbjerg

Carsten Christensen træder ind i AaB-buret mod Esbjerg. Foto: Michael Koch

Carsten Christensen træder ind i AaB-buret mod Esbjerg. Foto: Michael Koch

ESBJERG:Lykkelige omstændigheder har i sidste øjeblik svækket AaB i mandagens superligakamp ude mod Esbjerg.

Målmand Nicolai Larsen er blevet hjemme på grund af en nært forestående familieforøgelse, så det bliver reserven Carsten Christensen, der vogter buret.

27-årige Carsten Christensen opnår dermed sin anden superligakamp for AaB. Han debuterede 23. oktober 2011 i 2-1 sejren over OB, efter at Nicolai Larsen var blevet knæskadet under opvarmningen.

Risgård ude

AaB må også undvære karantæneramte Lasse Nielsen og de to skadede, Jakob Ahlmann (overantrengt lyske) og Kasper Risgård (trælæg). Sidstnævnte klarede ikke en test mandag formiddag.

Udover Carsten Christensen er Rasmus Thelander, Rasmus Würtz og Thomas Augustinussen nye i startformationen i forhold til den seneste 1-1 kamp hjemme mod FC Nordsjælland. I det opgør afsonede Würtz karantæne.

AaB’s opstilling i Esbjerg: Carsten Christensen - Henrik Dalsgaard, Kenneth Emil Petersen, Rasmus Thelander, Patrick Kristensen - Kasper Kusk, Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Nicolaj Thomsen - Rasmus Jönsson, Anders K. Jacobsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.