EMNER

Fødselsdag og jubilæum i Cirkus Benneweis

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Abelardo Fausto fra Filippinerne, står sammen med sin hustru Ember og 16-årige datter for et af de mest spektakulære numre i Benneweis' forestilling. Her er det en gæst der får en smagsprøve.

AALBORG:Cirkus Benneweis fejrer i år 120 års jubilæum, om man kan tale om et sådant, og direktør Diana Benneweis runder 12. juni de 60 år. Der er igen cirkus i Aalborg. 7.-10. juni er det Benneweis, der er i byen. Der loves en blanding af gys, glæde, sved og tårer i en forestilling med artister fra hele verden. Årets program byder bl.a. på Miss Kai nummeret Ceiling Walk, hvor Miss Kai - eller Maria Graziella Galan Buena, 48 år og fra Madrid - går helt oppe under teltdugen med hovedet nedad. Repriseklovnene Olga og Alexey Bobylev kombinerer komik med artisteri i verdensklasse. Fausto Scorpions jonglerer med hinanden på fødderne med eminent fodteknik. Der er linedanseren Miguel Ferreri og verdens hurtigste jonglør, Mario Berousek, der holder styr på syv køller på én gang. Og så er der masser af dyr på programmet. Der er både heste, elefanter og sjove hunde- og gedekunster. Igen i år vil Judy Glosted være konferencieren, der guider publikum gennem forestillingen. Diana Benneweis kommer til at fejre sin fødselsdag, mens cirkus er i Sæby.