Fødselsdagssang for Anna Ancher

Museet markerer 150 årets for hendes fødsel

Astrid Noack er kunstneren bag statuen af Anna Ancher. Den fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen om tirsdag aften. Arkivfoto: Ulrik Bang

Astrid Noack er kunstneren bag statuen af Anna Ancher. Den fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen om tirsdag aften. Arkivfoto: Ulrik Bang

Skagens Museum og Michael og Anna Anchers Hus markerer tirsdag 18. august 150 året for Anna Anchers fødsel, og Skagens Museum kan gøre det med en ægte fødselsdagssang for hende. - Vi har fundet to eksemplarer af en sang, der blev skrevet til hendes 60-års fødselsdag i 1919, og den har vi fået kopieret, så den kan blive sunget ved det specielle fødselsdagsarrangement, vi har tirsdag aften, fortæller museumsinspektør Mette Bøgh Jensen. Fødselsdagssangen er, efter oplysninger på de fundne ark, "en håndfuld rim af en skagbo." - Det er det eneste vi ved om forfatteren, men vi synes naturligvis, den bør synges på 150 års dagen for hendes fødsel, og den er på en melodi, som vel nok alle kender, Hønsefødder og Gulerødder, siger Mette Bøgh Jensen. Skulle de knibe med sagen, er der to medvirkende, som kan synge for. Det er operasangerne Ditte Højgaard og Jens-Christian Wandt. De synger et par gange i løbet af aftenen en række sange, der er udvalgt med inspiration fra nogle af de 12 temaer, særudstillingen Anna - jeg - Anna er inddelt i. På begge museer er der gratis entre tirsdag aften, og begge steder er det fra klokken 19 til 22. Ved aftenen på Skagens Museum byder museumsdirektør Lisette Vind Ebbesen velkommen, og museumsinspektør Mette Bøgh Jensen fortæller derefter om den skulptur af Anna Ancher, der står i museets have. Skulpturen skyldes kunstnere Astrid Noack. I åbningstiden om dagen tirsdag, skal der betales almindelig entre på Skagens Museum. To gange i løbet af eftermiddagen er der en speciel fødselsdagsomvisning, hvor der sættes fokus på Anna Ancher og hendes værker.