Fødselslar vil have point i Parken

Rasmus Würtz vil fejre sin 28-års fødselsdag med et godt resultat i søndagens udekamp mod FC København.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rasmus Würtz - her i aktion i sidste weekend i dukkerten hjemme mod FC Nordsjælland - fylder 28 år i dag og håber på en pointgave i Parken mod FCK-løverne. Foto: Claus Søndberg

- Jeg håber, jeg kan få et godt resultat i fødselsdagsgave, og så må jeg jo se, om ikke det kan blive til en lille øl bagefter, smiler Rasmus Würtz, som ser et point i Parken som et udmærket resultat. - Men vi går selvfølgelig efter at lave overraskelsen og efter at vinde, men det bliver en svær opgave. Efter otte kampe har FC København allerede lagt afstand til de nærmeste forfølgere der er syv point efter. Rasmus Würtz har dog spottet svagheder hos københavnerne. - De er måske ikke så godt spillet sammen som det hold, de havde i foråret. - Spillet flyder ikke på samme måde, så hvis vi kan stresse dem så de ikke får tid og plads, så tror jeg at vi kan stjæle bolde og få skabt nogle angreb derfra siger han.