Fødslen er i gang
Efter et kort historisk tilbageblik kan genopbygningen af "byens vugge" nu begynde i Hadsund
Hotel Hadsund har igennem de seneste år givet anledning til adskillige overskrifter i NORDJYSKE. Men balladen mellem de nu tidligere ejere og Mariagerfjord Kommune fyldte ikke ret meget, da næste kapitel i hotellets historie blev indledt mandag. Det skete, da borgmester H.C. Maarup tog første spadestik til byggeriet af et nyt kommunalt genoptræningscenter og 12 handicapvenlige boliger. - Mange har sikkert undret sig over, at der ikke skete noget med hotellet, når de kørte forbi. Jeg vil ikke dvæle ved historien, men bare konstatere, at det var der mange årsager til, sagde borgmesteren, som kaldte projektets "undfangelse" fantastisk let, og "barselsperioden" tilsvarende svær. - Nu håber jeg bare, at fødslen bliver let, og at det bliver et smukt barn, sagde H.C. Maarup, før han stak spaden i jorden. Det var arkitekt Leif Høgh, Mariager, der slog de første streger til kombinationen af genoptræningscenter og handicapboliger, men Hune & Elkjær har lavet de endelige tegninger. Opgaven er delt op i ni fagentrepriser, og borgmesteren udtrykte glæde over, at lokale entreprenører og håndværkere i høj grad har vist sig konkurrencedygtige, så projektet også er med til at skabe aktivitet i området.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.