Født i Danmark - men går i skole i Pakistan

Børn risikerer en fremtid uden uddannelse og arbejde, siger eksperter

Især børn af pa­ki­stan­ske for­æld­re sen­des i sko­le i det op­rin­de­li­ge hjem­land, og her byg­ger un­der­vis­nin­gen først og frem­mest på Ko­ra­nen.FOTO: THO­MAS SJØ­RUP/SCAN­PIX

Især børn af pa­ki­stan­ske for­æld­re sen­des i sko­le i det op­rin­de­li­ge hjem­land, og her byg­ger un­der­vis­nin­gen først og frem­mest på Ko­ra­nen.FOTO: THO­MAS SJØ­RUP/SCAN­PIX

KØBENHAVN:De er født i Danmark, har dansk statsborgerskab, men taler ikke dansk. Trods skrappere lovgivning sender indvandrerforældre, især pakistanske, deres børn til hjemlandet for at gå i skole. Børnene risikerer, at de aldrig får en uddannelse eller et arbejde, når de vender tilbage til Danmark, advarer eksperter. - Mange muslimer i Danmark føler, at danske normer og værdier bliver kastet i hovedet på dem. De frygter, at deres børn skal blive for danske, og derfor sender de dem hjem, så de er sikre på, at de opdrages i den muslimske kultur, siger jobkonsulent og forfatter Mohammed Rafiq, der selv har pakistansk baggrund. De fleste sendes af sted i teenagealderen, men det er også udbredt at lade børnene tilbringe hele skoletiden i hjemlandet. Først når de har taget afgangseksamen, kommer de tilbage til Danmark. Andre flytter først hjem, når de er blevet forlovet, og forældrene dermed ikke længere risikerer en dansk svigersøn- eller datter. Ingen tal Ingen kender det præcise antal børn og unge, som sendes i skole i forældrenes hjemland. Ifølge en undersøgelse som Ankestyrelsen lavede sidste år havde 554 børn af indvandrere siden 2002 været væk fra Danmark i en længere periode. Mohammed Rafiq mener dog, at antallet er langt højere. Han skønner, at det alene for de pakistanske børn drejer sig om 2000, som tilbringer kortere eller længere tid på en skole i Pakistan. - Typisk bor de hos slægtninge eller på en kostskole. Men der er også familier, som deler sig, så faderen bliver i Danmark og moderen rejser med børnene, siger Mohammed Rafiq. I skole igen Tendensen bekræftes af Kursus for Udlændinge, KFU, under Københavns Kommunes Ungdomsskole. Her undervises unge udlændinge, som er for gamle til folkeskolen. - Vi har danske statsborgere gående her, som overhovedet ikke kan tale dansk. De er født i Danmark, men har gået i skole i Pakistan. Nu er de kommet tilbage til Danmark, hvor deres forældre har en forventning om, at de kan komme direkte ind på gymnasiet eller universitetet. Det er synd for ungerne, for de ender ofte med at passe kiosken, siger skole- og ungdomsvejleder Torben Persson. I et forsøg på at stoppe opholdene i hjemlandet har kommunerne siden 2004 kunne inddrage familiens børnepenge, men den trussel har ikke stoppet trafikken, vurderer Mohammed Rafiq. Han siger, at pengene kun spiller en lille rolle. Det vigtigste er, at børnene bliver opdraget muslimsk, og det føler forældrene kun, at de kan med et skoleophold i hjemlandet. traditionsbundne Heller ikke nye regler, der fra 1. maj forpligter kommunerne til at indberette skolefravær til Udlændingestyrelsen, vil få betydning. Har barnet været væk fra Danmark i mere end 12 måneder, er det muligt at inddrage opholdstilladelsen, men da mange af børnene er danske statsborgere, vil de ikke blive omfattet af reglen. Ifølge integrationskonsulent i Københavns Kommune Manu Sareen er det især de meget traditionsbundne familier, der sender børnene til hjemlandet. - Samtidig med at mange familier bløder op over for de danske normer, er det også en gruppe, som desværre går den anden vej. Det er en tragedie, at børn, der er født i Danmark, og som har alle muligheder for at blive integreret, sendes ud, når de når skolealderen. De får aldrig en chance på arbejdsmarkedet, siger Manu Sareen. Stigende polarisering Også skoleinspektør Michael Olesen på Grundtvigskolen i Københavns nordvestkvarter oplever en polarisering blandt indvandrerforældrene. For nylig blev en af hans elever sendt til pakistanske slægtninge i England, mens en anden elev går i skole i en landsby i Pakistan. - Nogle familier bliver bedre og bedre integreret, mens andre isolerer sig og fastholder traditionerne. Mellemgruppen er blevet mindre, siger Michael Olesen./ritzau/