Aalborg

Fødte i dølgsmål

Ingen havde regnet med det, og ingen havde set det komme. Men onsdag i sidste uge fik Aalborg Zoos 35-årige hun, Anna, en unge.

Foto: Gre­the Dahl

Foto: Gre­the Dahl

En ganske lille, for tidlig født unge, som lige siden har nydt sin mors udelte opmærksomhed. Sidst Anna blev mor var i 1988, hvor hun fik Mona. Dyrepasserne havde regnet med, at det var datteren, der skulle levere nye skud på stammen, men anlæggets store han, Djimad foretrak altså Anna. Dyrepasser Kenneth Niemann vurderer, at den lille ny er født tre uger før tiden, men at den er levedygtig. Borneoorangutangen er en særdeles truet dyreart, så i Aalborg Zoo er der særlig glæde over netop denne ny dyreunge. - Vi skal sørge for, at den population, der er i de zoologiske haver, overlever, og bevare flokkens gener, forklarer zoolog Jens Sigsgaard. birgitte.bove@nordjyske.dk