Sæby

Føj! Det stinker

Røde Kors børnehaven Bispevang i Sæby har gennem flere år døjet med ilde lugt fra kælderen.

Kloakrenovering har ikke hjulpet. Isolering heller ikke. Men nu er der en løsning på vej. Kælderen skal simpelt fyldes op og lukkes af. Børne- og ungdomsudvalget har behandlet sagen og er indstillet på, at kommunen betaler. Da Bispevang er en selvejende institution, sikrer kommunen sig ved at tage pant i ejendommen.