Føj for en nedtur

Badminton-herrerne fra Triton stod ikke distancen ude mod Odense

Kasper Madsen kom ud for et uventet nederlag i herresingle, da Triton tabte stort til oprykkerne fra O Odense.Foto: Michael Bygballe

Kasper Madsen kom ud for et uventet nederlag i herresingle, da Triton tabte stort til oprykkerne fra O Odense.Foto: Michael Bygballe

@Resul.l:Odense-Triton Aalborg 9-4 @Resul.ll:Badminton, 1. division ODENSE: Triton Aalborg oprykningsfavoritter kom ud for en grim nedtur, da nordjyderne i aftes tabte udekampen mod oprykkerne fra Odense så klart, at der end ikke var ét sølle point med i bussen hjemover. Ekstra salt i såret var, at Triton endda fik foræret to lette sejre, da fynboernes Ulrik Nielsen måtte trække sig fra såvel 1. herresingle som 2. herredouble på grund af en fiberskade, men ikke engang det kunne hjælpe på en aften, hvor især den mandlige besætning svigtede Triton. Ikke mindst Anders Malthe Nielsens nederlag i 3. herresingle til Gregori Rado Carlan var en regulær skuffelse. - Normalt burde han feje gulv med ham, men han er lige kommet hjem fra en turnering på Island, hvor han har spillet 12 kampe på to dage. Set i bakspejlet var det dumt at tage op til den turnering, konstaterer en skuffet Triton-holdleder, Lars Klitten. Også Kasper Madsens nederlag i 4. herresingle til Martin Beyer var uventet, mens det derimod var ventet, at hverken Lone Ø. Jørgensen eller Anne Sofie Stevnhoved kunne stille noget op i deres singler mod de to bulgarere, Petya Nedelcheva og Diana Dimova, som Odense har hentet før denne sæson. Det var blot Tritons anden kamp i den nye turnering, så trods nederlaget er der stadig rigelig med tid til at sikre den plads i slutspillet, som kan blive afsættet mod den plads i Badmintonligaen, som alle i Triton drømmer om. - Det føles lidt tungt lige nu, men vi må rejse os ved det træ, vi faldt. Heldigvis er det hele stadig op til os selv, siger Lars Klitten.