USA

Følg med

Der er rig mulighed for at følge med i Barack Obamas indsættelsesceremoni fra denne side af Atlanten. Både Danmarks Radio, TV 2 og TV 2 News sender fra i eftermiddag store uddrag af åbningsceremonien, som er: 17.30: Joseph Biden sværges ind som vicepræsident. Forinden underholder Aretha Franklin. 18.00: Barack Obama sværges ind som USA's 44. præsident. Umiddelbart efter holder han sin indsættelsestale. Derefter underholdning med sang og oplæsning af digt. 19.00 Obama spiser frokost med lederne af Senatet og Repræsentanternes Hus. 20.00 Obama går i spidsen for parade ned ad Pennsylvania Avenue fra Kongressen til Det Hvide Hus. Om aftenen vil Obama-parret deltage i 10 forskellige officielle præsidentfester. Onsdag: Obamas talsmand Robert Gibbs holder det første pressemøde fra Det Hvide Hus om den kommende tid.