Fønnet, sprayet og stylet til Agro Nord
58 udstillere fra hele Jylland viste de ypperste køer i Aars
AARS: En ordentlig omgang føntørring og masser af spray, så er vi klar... Intet - absolut intet - var overladt til tilfældighederne, da 58 udstillere fra hele Jylland onsdag konkurrerede om at have det allerflotteste malkekvæg på Agro Nord-udstillingen i Aars. Før køerne skulle vurderes af dommernes kritiske blikke gav mange udstillere nemlig deres dyr en ordentlig omgang med såvel føntørrer som glinsende spray. Den indendørs malkekvægudstilling i messecentret er for ko-feinschmeckere. Udstillerne kom så langt væk fra som Tønder og Hirtshals, og de kan præstere noget af det bedste malkekvæg, der overhovedet kan opdrives i hele Danmark. Med eller uden spray. Allerede i mandags begyndte de første udstillere at dukke op med deres maskiner og grej for at få etableret stande, inden de jyske landmænd i hobetal lige fra morgenstunden i går væltede ind gennem døren på messecentret for at kigge nærmere på både dyr og materiel. Det var da også en tydeligt glad formand for Agro Nord, Oluf Bøgh fra Stenild, der ved middagstid bød velkommende til udstillingen, mens det vrimlede med køer i ringen, hvor de blev bedømt af meget, meget kritiske blikke. Det er andet år, han er formand for Agro Nord, og Oluf Bøgh glæder sig over mange gæster til udstillingen - ikke mindst fra udlandet. Oluf Bøgh. Fredag og lørdag er det kødkvæget, der indtager essecentret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.