Førerhus på lastbil brændte ud

Heldigvis var føreren ikke i bilen, men sov andetsteds.

EMNER 15. september 2011 10:45

Førerhuset på en lastbil brændte helt ud, men lastbilens kølercontainer blev reddet. Sådan var status efter at Mariagerfjord Beredskab torsdag morgen ved knap syv-tuiden blev kaldt til Søndermarksvej 5 i Tisted ved Arden. - Her stod førerhuset på lastbilen i flammer, men vi fik slukket ilden, så det kun var førerhuset, der brændte ud. Heldigvis sov lastbilens chauffør i sit hus på stedet, fortæller vagthavende hos Mariagerfjord Beredskab Johannes Holm Iversen. Vognmanden skulle have været ude at hente gulerødder i sin kølevogn i dag, men det må han aflyse, konstaterer Johannes Holm Iversen tørt. Årsagen til branden er endnu ukendt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...