Først blev de stegt, siden druknet i regn

Familiehygge under koncert med MGP-stjernen Anne Gadegaard. Senere blev der regnvejr. Foto: Per Kolind

Familiehygge under koncert med MGP-stjernen Anne Gadegaard. Senere blev der regnvejr. Foto: Per Kolind

{ ØSTER HURUP: Publikum måtte igennem om ikke ild og vand, så i hvert fald hede og masser af regn, da de i går troppede op til Open Air-koncert i badebyen Øster Hurup. De første timer foregik i bagende hede. Så sneg skyerne sig ind bag fra, brød sammen og væltede i omegnen af 30 millimeter regn ned over festpladsen. Siden klarede det op med fint vejr og god stemning under afslutningen med Anna David og Lilholt Band. Showet havde blandt andre også MGP-stjernen Anna Gadegaard, Nicolaj og Piloterne og Danser med Drenge på scenen. Det var 12. gang, Klejtrup IF arrangerede Open Air i Øster Hurup. Koncertansvarlig Jon Pugholm forventer et underskud på årets koncert, som foreningen havde investeret over en million kroner i. Billetsalget ligger under 5000 og lavere end normalt, ligesom der var mindre gang i salget i boderne.