Først blev det renoveret, så solgt - og nu skal det ned

Henrik Strømgaard
Der er lagt mange timers arbejde i renoveringen af det gule hus i Østergade 27, Aabybro. Men nu bliver det fjernet bid for bid til fordel for Sparekassen Vendsyssels nye filial. Foto: Michael Bygballe
Hjørring 9. december 2007 16:36

AABYBRO: Der er kamp om de gode pladser i Aabybro midtby. Det må huset i Østergade 27 sande. Her på hjørnet af Østergade og Irisvej vil Sparekassen Vendsyssel bygge en ny filial i to etager, og derfor skal huset, som hidtil har været privatbolig, jævnes med jorden. Håndværkerne er gået i gang med dét arbejde, og alt skal væk. Faktisk fik de tidligere ejere at vide, at de kunne tage alt med sig fra huset. De tidligere ejere er ægteparret Lene og Thomas Nielsen, som ellers har brugt ni år på at renovere huset. Men de fik et ¿tilbud, de ikke kunne afslå¿ og har i stedet købt en byggegrund i Thomasmindeparken i Aabybro. Dén blev ledig, da en tidligere køber ikke levede op til kravet om at bygge hus på grunden inden for to år. Kommunen havde tilbagekøbsgaranti og satte grunden til salg én gang til. Og den fik Lene og Thomas Nielsen - efter at Thomas Nielsen havde tilbragt to døgn på rådhuset. Sparekassen Vendsyssel har brug for mere plads og glæder sig til 2009, hvor den nye bygning formentlig kan tages i brug. Den er tegnet af arkitektfirmaet Finn Østergaard i Hjørring.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...