Vold

Først Fyrkathus - nu port- og voldafsnit

Ide-manden til Fyrkathuset, Søren Bragh Frederiksen, der fylder 70 år, ser gerne en ny arbejdsgruppe nedsat

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søren Frederiksen bruger en del af sin pensionisttilværelse til at køre bogbus.

HOBRO:Han var i sin tid idemand til Fyrkathuset, og nu kommer han med den ide, at det smukke oldtidsanlæg udbygges med et port- og voldafsnit, så det for publikum i endnu højere grad synliggøres, hvordan vikingerne på Fyrkat har boet og levet bag beskyttede mure for omkring 1000 år siden. – Et portafsnit på en snes meter med palisader og brystværn vil utvivlsomt koste millioner af kroner, men jeg tror på, at opgaven kan løftes. Det kræver dog, at kommunen spiller med og som det første tager initiativ til at nedsætte en lokal arbejdsgruppe, som så kan gå videre med projektet, siger Søren Bragh Frederiksen. Ønsket er et af hans store fødselsdagsønsker. Ikke i anledning af en rund dag på Fyrkat, men et privat fødselsdagsønske. Søren Bragh Frederiksen runder nemlig 70 år på lørdag, og fødselaren lægger ikke skjul på, at Fyrkats ve og vel står ham meget nær. – Men det gør det ikke alene at udbygge borganlægget med et portafsnit. Der skal også ofres betydelige beløb på bygningerne i øvrigt. Vandmøllen skal igen snurre, og det er nødvendigt at restaurere rekonstruktionen af Fyrkathuset. Den er stærkt mærket af tidens tand. Der er jo stort set ikke gjort noget ved huset siden indvielsen tilbage i 1985, siger Søren Frederiksen. Et slid forud for indvielsen Der bekymrer ham meget. Han husker nemlig tydeligt det slid, der gik forud før huset stod færdigt og blev indviet af Hendes Majestæt Dronning Margrethe 10. maj 1985. Søren Frederiksen var den, der midt i 70'erne første gang luftede ideen om at bygget et vikingehus, og han var med i den bestyrelse, der med bl.a. tidligere byrådsmedlem Per Brandt Rasmussen som formand løftede opgaven. – Da første øksehug blev taget 14. april 1982 havde vi et budget på 900.000 kr., men vi endte på en pris på 2,7 mio. kr., husker Søren Frederiksen. Det var lykkedes bestyrelsen at indsamle hele beløbet på nær 111.000 kr. Den ubetalte regning blev klaret efter et møde med daværende kulturminister Mini Stilling Jakobsen. – Hun ville give os totredjedele af beløbet, hvis vi kunne få kommunen til at betale den sidste tredjedele. På den måde blev huset gældfrit, fortæller Søren Frederiksen. Historisk interesseret Hans interesse for Fyrkat går tilbage til 1968, da han som formand for Hobro Museumsforening bistod enken efter Fyrkats første bestyrer Søndergaard med nogle praktiske gøremål. Indtil da var det historien i almindelighed, der på mange felter havde optaget fødselaren. Bl.a. var han blevet formand for Hobro Museumsforening i 1972, og som sådan blev han en af frontfigurerne i det museumssamarbejde, der siden april 1976 har været praktiseret mellem de nu nedlagte kommuner Hobro, Nørager og Arden. – Aftalen blev underskrevet på Kistvadbro, der er bygget over Simested Å præcis på det sted, hvor de tre daværende kommuner stødte sammen, mindes Søren Frederiksen. Han mener fortsat, at man på daværende tidspunkt valgte den rigtige løsning, selv om museumssamarbejdet specielt i de første år var til stor diskussion i kommunerne. – Hobro og Nørager havde i forvejen museer, og der kom først ligevægt, da vi i Arden fik Ridehuset og senere Cirkusmuseet i Rold op at stå, siger Søren Frederiksen. Bygninger er fredet Han trådte ud af museumsbestyrelsen i 1993, men interessen for historien har aldrig fornægtet sig. Senest har han sammen med fru Jytte været foregangsmand for opsætningen af mindepladerne på Fyrkat for de personer, der i sin tid gravede borgen ud. På et andet plan har han gennem årene keret sig meget om ældre og historiske bygninger i byen. Han spillede en betydelig rolle både i forbindelse med fredningen af det nedlagte Bie's Bryggeri og fredningen af Hobro Politistation. Karriere som tolder Fritidsinteresserne alene giver selvfølgelig ikke et fuldendt billede af den snart 70-årige Søren Frederiksen. En anden side af fødselaren er den civile karriere, der for den unge Søren Frederiksen i 1956 tog sin begyndelse hos toldvæsenet først som elev på Sæby Toldkammer og senere to år i Aalborg. Her smagte han tilbage i 1958 rødvin for første gang i forbindelse med en rutinemæssig vinhandlerkontrol med fokus på bandaroleregnskabet hos Engelsgård Vinhandel på Boulevarden. Glasset blev i øvrigt skænket af daværende vinleder Sigurd Müller. Han blev toldmedhjælper på Hobro Toldkammer på Hobro Havn i maj 1959, men specielt datoen 1. august 1961 blev skelsættende for Søren Frederiksen. Som nyudnævnt assistent blev han håndtryksberettiget. Det vil sige, at han som betroet medarbejder hver morgen fik et personligt håndtryk af daværende toldforvalter Vald. Petersen. Momsens indførsel betød omfattende strukturændringer for toldvæsenet. Mange små toldkamre blev nedlagt, og Søren Frederiksen havde som tolder de sidste par år i Randers, før han i november 1970 blev tilbudt job ved Hobro Kommune. Han havde da boet i byen med fru Jytte – og senere parrets børn – siden 1964, og det bekom ham godt med arbejdssted og bopæl samme sted. Set i bakspejlet er han dog ikke sikker på, at beslutningen den gang var den rigtige. – Jeg blev placeret i arbejdsgiverkontrollen og fik også inkassoopgaverne. Det er ikke de steder, man får flest venner, resignerer Søren Frederiksen. Nikket ren skalle Som embedsmand er han blevet overfaldet et par gange. I et andet tilfælde er han blevet nikket en skalle, der dog sendte gerningsmanden 30 dage i fængsel. Oveni kommer så mindre spændende opgaver som eksempelvis at lukke strømmen hos folk, der ikke har fået betalt regningen. Han stoppede hos kommunen for en halv snes år siden, og som pensionist hygger han sig gevaldigt med et deltidsjob på Hobro Bibliotek. Her kører han bogbussen flere dage om ugen. – Det er dejligt at komme ud på den måde. Bogbussens kunder møder mig på en noget anderledes måde end mine kunder i årene som pantefoged, konstaterer Søren Frederiksen.