Mellemøsten

Først ta¿r vi Verden - så ta¿r vi Hørby

På værtshuset Caféen mødes Hørbys svar på Eventyrenes Klub dagligt og diskuterer

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nashville, Cafeteriet og Caféen. Siden åbningen i 1993 er det lille værtshus på hjørnet mellem Hjørringvej og Gyvelvej blevet kaldt lidt af hvert.foto: Bent Jakobsen

HØRBY:En kommer fra Sydafrika, en anden har rejst verden rundt som mejeriingeniør og en tredje kan berette vidt og bredt om palmer og strand i det eksotiske Frederikshavn. Vi befinder os i Hørby på et lille værtshus, der i byen er kendt som Nashville. Hvorfor er der ikke rigtigt nogen, der kan huske. På skiltet udenfor står der Caféen, men dem der sidder indenfor, er optaget af helt andre ting end et simpelt navn. Her bliver der diskuteret udland, politik og teknik, og ofte må leksikonet eller internettet tages i brug for at afgøre en diskussion. Stemningen er god og ejeren af Caféen, Knud Korsgaard, er vellidt af stamkunderne. - Her er en husvært, som altid er rar at komme hos, som man kan diskutere med og fortælle alt, siger Keld Jessen - kendt som Smukke Keld, og klapper sin hund, der ligger på gulvet ved siden af ham. Hvordan den rare husvært fandt vej til Hørby, er en sælsom historie. Mejeristen fra Mors Knud Korsgaard opvoksede på et mejeri lidt uden for Nykøbing på Mors. Han gik i faderens fodspor, og uddannede sig til mejeriingeniør. Knud Korsgaard fik job hos FN¿s fødevareorganisation FAO, og i 1974 blev han med kone og børn sendt til Kenya. - Jeg skulle afholde uddannelseskurser for mejerister i de engelsktalende lande i Afrika, husker Knud Korsgaard. Fra Kenya til Irak Tiden i Kenya var spændende, men den unge ingeniør ville prøve mere. Derfor hev han teltpælene op, og flyttede familien til Irak i 1978, hvor Saddam Hussein var ved at komme til magten. Her blev han fabrikschef på et ismejeri - en tid som Knud Korsgaard ikke er meget for at tale om. - Det var mildt sagt ikke nogen god tid, og i 79 flyttede vi tilbage til Danmark. Efter tre år på Fæbroen mejeri ved Præstbro, lokkede udlandet dog igen, og i 82 flyttede familien til Oman, hvor Knud Korsgaard blev chef for et stort mejeri. Tilbage til FAO Efter et år i Oman søgte den rastløse ingeniør tilbage i FN¿s fødevareorganisation, og fik job i Thailand, hvor han som i Kenya skulle undervise mejerister i hele Fjernøsten. Her blev han hængende i syv år. De sidste år i Thailand prøvede Knud Korsgaard at starte sit eget mejeri op. Det blev ingen succes. Han gik fallit, og konen og børnene forlod ham. Desillusioneret vendte Knud Korsgaard hjem til Danmark i 1991. Her levede han lidt på må og få, indtil han i 1993 fandt vej til Hørby, og åbnede Caféen. - Og det er vi glade for, griner Kjeld Nikolajsen, der selv har boet det meste af sit liv i Sydafrika, og klapper værten på skulderen. Etik og grillmad Det lille værtshus er velholdt. Bagvæggen prydes af Lars Svanes kendte vindue-litografier og en fladskærm, så kunderne kan se fodbold i weekenden. For det er fredag og lørdag, der kommer flest kunder. Blandt andet værtshusets ældste kunde på 86, der en gang om ugen cykler de to kilometer ind til Hørby for at rafle. Men Caféen har ikke altid kun været et værtshus. - Vi prøvede i flere år at sælge grillmad til eleverne fra ungdomsskolen, men de blev forbudt at komme her, fordi det er en kristen skole, fortæller Knud Korsgaard. Skal bæres ud Nu fokuserer Knud Korsgaard udelukkende på værtshuset. - Og det bliver jeg ved med, til jeg skal bæres ud, fortæller værten, og skænker en øl. Vi forlader her Caféen, imens samtalen falder tilbage på den store verden, og Kjeld Nikolajsen begynder på en fantastisk historie om dengang han mødte Zulukongen i Sydafrika.