Blokhus

Første arbejdsdag i Fårup

Velgørenhed og træning af nye ansatte gik hånd i hånd i Fårup

16
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Udsatte familier, børn med handicap og alvorlige sygdomme var inviteret i Fårup Sommerland.

BLOKHUS:Den første forårsdag i skoven betyder for Fårup Sommerland, at der både skal laves velgørenhed og trænes nye medarbejdere.

Velgørenheden består i, at blandt andre familier til kræftramte, med Downs og børn fra udsatte områder inviteres til en dag i sommerlandet.

Samtidig benytter parken lejligheden til at træne de nyeste medarbejdere op i smil og god service.

En af dem er 18-årige Johanne Abildgaard, der søndag havde første arbejdsdag i Fårup Sommerland. Hun står med en mikrofon og er ved at øve sig i at tiltrække gæsternes opmærksomhed til hare derby-spillet i games-området.

- Det er lidt at overskride en grænse for mig, men det er sjovt og ikke så svært alligevel, siger Johanne Abildgaard.

- Hun gør det rigtig godt og husker alt fra sin træning. Og så gør hun det med et smil, siger 26-årige lærerstuderende Nanna Lyngbøl fra Aalborg, der på syvende sæson er trukket i den karakteristiske røde jakke.

- Man får en stor vennekreds, og det er nærmest som en lille familie, hvor vi har det godt sammen på kryds og tværs. Man glæder sig til det sæson efter sæson, siger Nanna Lyngbøl.

For gymnasieeleven Johanne Abildgaard er netop sammenholdet en af grundene til at ville arbejde i Fårup Sommerland.

- Jeg kan mærke allerede nu, at folk der arbejder her er meget åbne. Så jeg skal nok få givet gæsterne en god oplevelse, siger Johanne Abildgaard, der kommer fra Brønderslev.

I ledelsen er det Jesper Helenius Jensen, der ansætter, og han ved, hvad der skal til for at blive en succesfuld medarbejder.

- Vi kigger på deres nysgerrighed, interesse i firmaet, tilstedeværelse og naturlige smil. Det er ikke raketvidenskab, så det handler ikke om karakterer men i stedet den rette indstilling. Så hvis du har smilet med dig, så kan du lære alt i Fårup Sommerland.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.