Første Brovst-nederlag

Efter seks kampe uden nederlag gik det galt for Brovst i sæsonens syvende på hjemmebane mod Aalborg Freja i serie 3.

Gæsterne kunne tage hjem med en 2-1 sejr. - Vi spillede en rigtig dårlig første halvleg, siger holdleder Daniel Olsen. Aalborg Freja kom foran 1-0 efter 25 minutter efter lidt koks i Brovst-forsvaret. Men på et flot langskud fik Flemming Holm udlignet fem minutter senere. Fem minutter før pausen kom gæsterne foran 2-1, da Brovst -forsvaret var alt for passivt. - Anden halvleg var spil til ét mål, nemlig Aalborg Frejas, men vi kunne ikke få bolden i nettet, siger Daniel Olsen, som mener, at Brovst havde fortjent det ene point efter den fine anden halvleg. Fleming Holm blev kåret som kampens bedste. Trods nederlaget er Brovst fortsat på førstepladsen. Nærmeste forfølger, Aalborg Chang, tabte nemlig også. På søndag skal Brovst på udebane møde Aalborg KFUM, som er på nedrykningsplads.