Ældreforhold

Første gang ved en computer

Stort behov for uddannelse ved mus og tastatur - ældre knokler med de grundlæggende kundskaber

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Birgit Huus (forrest) er den anden instruktør på kurset, og forklarer her Betty Knudsen om de vedhæftede filers mysterium.

Hanne Petersen fra Hobro er i gang med noget, hun egentlig slet ikke har lyst til at beskæftige sig med. Computere, it, edb. Hun havde håbet, det kunne undgås, men nu sidder hun på kursus sammen med fem andre i Biecenteret, på skolebænk i den helt grundlæggende viden om pc'en mysterier, om email, Google og tekstebehandling i Woord. Det bliver mere og mere umuligt at leve uden computeren i dagligdagen. En række offentlige institutioner fordrer Nemid og elektronisk kontakt med borgerne. Det samme gælder pengeinstitutter og Skat. Til næste år overgår udbetalinger af en række offentlige ydelser fra kommuner til Udbetaling Danmark, en ny central organisation, hvis nærmeste kontor for borgerne i Mariagerfjord bliver i Frederikshavn. Mennesker forsvinder og maskinerne tager over, og i Biecentret har man snart 10 års jubilæum i at lave grundkurser for pensionister. Men der skal mere til. Mariagerfjord Kommune satser på at lave lignende kurser for alle ældre på alle bibliotekerne, et tilbud, der skal strikkes sammen efter et fællesmøde med bl.a. Ældre Sagen 19. december.