Håndbold

Første hjemmestævne

SINDAL:I weekenden starter håndboldsæsonen for alvor i de mange turneringsrækker, og Sindal-Hallen lægger både lørdag og søndag bane til flere spændende opgør. Kvinderne i 1. division startede allerede i lørdags på udebane med et stort nederlag, og morgendagens modstander på hjemmebanen er Hadsten BK. Umiddelbart efter den kamp debuterer andetholdet i Danmarksserien, hvor de spiller imod Nibe HK. Mens der kun spilles tre kampe lørdag, så er der søndag håndbold fra tidlig formiddag til ud på aftenen, og to af de mest interessante kampe spilles om eftermiddagen, hvor Sindal IF i herreynglingedivisionen møder Bjerringbro FH. Og i damejuniordivisionen skal hjemmeholdet derefter spille imod Team Esbjerg. Søndagsprogrammet omfatter i alt 11 kampe, der starter med kampe i pige- og drengerække og slutter af med dame- og herrehåndbold i de sekundære rækker.