Ishockey

Første høgesejr

Herlev sendt hjwem med nederlag i bagagen

Ilya Dubkov scorede for White Hawks, men det var ikke nok i Herlev.

Ilya Dubkov scorede for White Hawks, men det var ikke nok i Herlev.

Fr. White Hawks Herlev 5-3 Ishockey, AL-BANK LIGAENAf Jens Ole Pedersen jens.ole.pedersen@nordjyske.dk FREDERIKSHAVN: I syvende forsøg lykkedes det endelig for White Hawks at nappe alle tre point efter et bundopgør, der bød på nærmest en sand kamp om at havne i udvisningsboksen. Ikke færre end 52 minutter måtte de to holds spillere afsone, og med tre mål til Herlev og to til White Hawks i overtal havde de mange udvisninger stor indflydelse på kampen. En byge af udvisninger ramte hjemmeholdet, og det var tæt på at koste rigtig dyrt, selv om høgene gjorde det glimrende i boxplay. Især i anden periode var White Hawks i krise et par gange på grund af udvisninger, og her lykkedes det da også Herlev at komme ind i kampen og reducere til 2-3. Mod stærkere modstandere straffes det endnu mere med de mange udvisninger, og selv om flere af dem virkede meget tynde, er det afgørende, at de minimeres, hvis høgene skal længere op i tabellen. Kaptajn Mike Grey viste vejen, da han styrede et skud fra den debuterende finne Jaska Vilén i mål til 1-0, og efter en udligning i overtal af Herlev slog høgene til med to scoringer i første periode, som de sad solidt på. Efter en småkedelig anden periode kom Herlev på 3-3 efter endnu et overtal, inden høgene slog til to gange i powerplay. To minutter før tid tog Herlev målmanden ud, men det ændrede ikke noget på stillingen. Kampfakta: Periodecifre: 3-1, 0-1, 2-1. Mål: 5.45 min. 1-0 Mike Grey, 9.02 min. 1-1 Ash Goldie (5-4 spil), 9.28 min. 2-1 Tomi Jokinen, 14.24 min. 3-1 Jon Pelle, 32.26 min. 3-2 Mika Suoranlemi (5-4 spil), 46.29, 3-3 Mika Suoranlemi (5-4 spil), 49.01 min. 4-3 Jon Pelle (5-3 spil), 49.39 min. 5-3 Kasper Pedersen (5-4 spil) Udvisninger: White Hawks 1x10 min. (Jaska Vilén) 14x2 min. Herlev 7x2 min. Hoveddommere: Brian Janum og Ronnie Jakobsen. Tilskuere: 655.