EMNER

Første ikke-religiøse gravplads

Nu kan du blive begravet på neutral grund i Aarhus.

Danmarks første neutrale gravplads er blevet en realitet i Aarhus. Det skriver stiften.dk. Jens Kristian Sommer fra Ateistisk Selskab har i tre år arbejdet på at få en religionsneutral gravplads i Aarhus. - Vi har med glæde konstateret, at Aarhus Kommune som det første sted i landet har åbnet for religionsneutral begravelse. Det er en kæmpe sejr for os, der ikke tror på guder, at det nu bliver muligt at få en gravplads uden religiøse symboler, siger Jens Kristian Sommer til stiften.dk. Jens Kristian Sommer forestillede sig i første omgang, at gravpladsen skulle ligge i en af de aarhusianske skove, men det ville Aarhus Kommune ikke være med til, da skoven bruges til rekreative formål. I stedet for er gravpladsen blevet placeret på Vestre Kirkegård.