Første interview med Fritzl

Josef Fritzl, der er idømt livsvarigt fængsel for at have voldtaget og holdt sin datter som fange, har givet sit første interview. Han trives bag tremmer.

Den 75-årige Fritzl er blevet i dømt livstid i fængsel, men han håber alligevel, at han kommer levende fra sin celle. Foto: Scanpix

Den 75-årige Fritzl er blevet i dømt livstid i fængsel, men han håber alligevel, at han kommer levende fra sin celle. Foto: Scanpix

Østrigeren Josef Fritzl, der har voldtaget sin egen datter op imod 3000 gange, da hun gennem mange år blev holdt som fange i hans kælder, har givet sit første interview til den tyske avis Bild-Zeitung. Den 75-årige Fritzl er blevet i dømt livstid i fængsel, men han håber alligevel, at han kommer levende fra sin celle. - Det er min drøm, at jeg kommer levende ud herfra. Jeg vil gerne pleje og passe min kone den sidste tid i livet, fordi hun altid har været trofast over for mig, siger han til den tyske avis ifølge bt.dk. Datteren fødte Josef Fritzl syv børn, angiveligt uden at hans kone kendte til deres datters skæbne. Får ingen svar på breve - Jeg har skrevet otte breve til min kone, men jeg har aldrig fået svar. Alligevel ved jeg, at hun stadig elsker mig, fortæller Fritzl. Fritzl er sidder i et fængsel for kriminelle med psykiske lidelser i delstaten Niederösterreich. Han fortæller til Bild, at han forsøger at holde humøret højt. - Min yndlingsserie på tv er 'Two and a Half Men' med Charlie Sheen. Den lille fyr i serien minder mig om min søn. Den bløder mig op. Sådan noget har jeg brug for, så jeg kan le. Det ødelægger sjælen, hvis man altid bare er dødstrist, siger han. To tyske journalister fra Bild fortæller, at Fritzl virkede selvsikker, da de besøgte ham, men han ville ikke komme nærmere ind på, hvorfor han gennem mange år havde holdt sin datter sin datter som fange og voldtaget hende. - De bliver helt sikkert forhindret af fængslet i at besøge mig, siger han. /ritzau/

Forsiden