Musik

Første koncert udsolgt

Usvækket interesse for åbningsprogram i Musikkens Hus trods fredagens nedbrud i billetsystemet

Der er rift om en plads i de røde Ferraristole. Foto: Grete Dahl

Der er rift om en plads i de røde Ferraristole. Foto: Grete Dahl

AALBORG:Musikkens Hus i Aalborg ser ud til at få sig et meget standhaftigt publikum.

Selv om fredagen bød på en gedigen øv-oplevelse med et billetsalg, der blev ramt af svigt i teknikken, er der kommet godt gang i salget til 13 dages åbningskoncerter.

De tekniske udfordringer hos Billetboxen gav nogle timers forsinkelse, men systemet var i drift ud på eftermiddagen. Lørdag kl. 15.30 kunne Musikkens Hus så melde det første arrangement udsolgt. Det er Gallashowet 1. april, der holdes i forbindelse med TV2 Nords 25 års jubilæum.

Flere andre arrangementer var lørdag eftermiddag også tæt på at nærme sig de røde lygter.

- Vi er meget glade for at kunne konstatere, at de tekniske udfordringer i går ikke har skræmt interesserede billetkøbere væk, siger direktør Lasse Rich Henningsen.

På Musikkens Hus’ hjemmeside kan man klikke sig ind på alle stolesæder til alle arrangementer, og systemet viser, om en stol er ledig, reserveret eller solgt.

- Med vores nye billetsystem har gæsterne mulighed for at vælge præcis den plads i salen eller på balkonerne, som de gerne vil have, så længe den ikke er solgt til en anden naturligvis. Det er et fantastisk godt system, når det virker, bemærker Lasse Rich Henningsen

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst